Sommerhaven

Help!

Min svoger taler ret hårdt til sine børn. Især sætningen “hold kæft” bliver brugt. Ikke i affekt, men som en del af hans måde at opdrage på.

Og det skete igen i aftes, jeg var ikke selv til stede - men jeg kan mærke det i maven, når jeg hører det. Det går imod alt, jeg selv står for som far. Jeg vil ikke have, at mine egne børn hører det og tror, det er normalt. Og næste gang det sker, har jeg tænkt mig at sige direkte:

“Sådan taler vi ikke til børn i min familie. Hvis det ikke kan respekteres, skal mine børn ikke være til stede.”

Min kone mener ikke, vi skal blande os - det er hendes bror, og hun vil undgå konflikter. Men jeg kan ikke bare stå og smile, når nogen taler sådan til børn. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra.

Er det for meget? Eller er det rimeligt at sætte den grænse - også selvom det skaber dårlig stemning?

Vi kom op og skændes lidt over det - måske en selvfølge når familien er indblandet, da hun mener jeg bliver for sort/hvid. Måske. Men uha, det er svært.

Vi kender Padmés ord i Episode III:

“So this is how liberty dies… with thunderous applause.”

Men i 2025 dør friheden ikke kun med bifald. Den dør med parader, propagandadrøn og power poses, der ville være The First Order værdige.

🇺🇸 Status lige nu i USA:

Trump har indsat militæret i Los Angeles for at knuse demonstrationer mod immigrationsanholdelser.

Han planlægger en fødselsdagsparade d. 14. juni i Washington D.C. – 7.000 tropper, kampvogne og “very big force” til at dæmpe protester.

Samtidig drøftes undtagelsestilstand og Insurrection Act.

Det her er ikke bare en mand med en stor hat. Det er demokratisk cosplay med totalitære undertoner.

Welcome to the show – you’re not the audience, you’re THE participant.

Vi lever ikke i 1984. Men vi lever i noget, Orwell ville genkende:

Et samfund, hvor sprog fordrejes (“freedom is security”).

Hvor overvågning sker frivilligt (“for din egen skyld”).

Hvor sandheden er "hvad trender i din skærm og dit fora"

Vi lever ikke i The Hunger Games. Men vi har parader med kampvogne og eliteledere, der kræver loyalitet med konfetti og kamphelikoptere.

Vi lever ikke i The Handmaid’s Tale. Men kvinders rettigheder angribes systematisk i sydstaterne, og præster med magt snakker højt igen.

Vi lever ikke i V for Vendetta. Men regeringen fortæller os, hvad der er ægte, og kalder modstand “trusler mod stabiliteten”.

(Post-)Postmoderne diktatur forklædt som demokrati

Det ligner frihed. Det føles nogenlunde frit. Men det er som en sæson af Black Mirror, hvor vi selv klikker “acceptér alle cookies” til vores egne rettigheders forsvinden.

Spørgsmål (du ikke får i valgkabinen):

Er det her undtagelsen – eller er USA, Orbán, Erdogann osv. i gang med at eksportere en ny normal?

“People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.” – V for Vendetta

Og endnu vigtigere: Folk skal vide, hvordan de bliver holdt rolige. Det sker ikke kun med vold – det sker med underholdning, frygt og en fortælling, du føler dig tryg i.

Velkommen til demokratiet version 2025. Opdateret. Designet. Og med parade.

Og det er skræmmende? Det er ikke, at det sker. Det er, at vi stadig kalder det demokrati

Jeg læste en artikel på Zetland, som ramte mig hårdt. Den handler om, hvordan politikere – både i Danmark og internationalt – i stigende grad kritiserer dommere og domstole for ikke at følge “folkets vilje”. Altså, ikke bare kritik af lovene, men af dommene og de dommere, der tolker dem.

Justitsminister Hummelgaard bruger en konkret sag som eksempel og kalder dommen for forkert. Kort efter støtter Mette Frederiksen et brev sammen med Meloni og andre EU-ledere, der i praksis vil svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Argumentet: at den blokerer for udvisninger og andre politiske tiltag.

Det her bekymrer mig dybt.

For er det ikke netop domstolenes uafhængighed, der beskytter os mod overgreb fra flertallet og tilfældige stemningsbølger? Er det ikke dét, vi lærte efter krigene og opbyggede vores demokrati omkring?

Jeg er hverken jurist eller aktivist – bare en borger, der har valgt ikke at være på SoMe. Derfor spørger jeg jer her på Feddit:

Hvad tænker I? Er det en reel tendens, vi ser i EU og Danmark – og ser vi den i tide? Er kritikken af domstole udtryk for et sundt demokratisk opgør – eller et farligt skridt væk fra magtens tredeling?

PS: Selv i kommentarsporet hos Zetlands ellers vidende brugere ser man undren over, at domstolene ikke “følger folkets vilje” – altså et flertal, ingen helt kan pege på, men som alligevel bruges til at legitimere dybtgående systemændringer. Og dét gør mig endnu mere urolig.

Et det bare mig?

Hey du. Ja, dig.

Verden bløder lidt ekstra for tiden. Gaza. Sudan. Haiti. USAID er lukket ned. Nødhjælp forsvinder. Børn sulter. Og alt virker for meget. Men her er sandheden:

Du kan stadig gøre en forskel. Ikke ved at redde alt – men ved at gøre noget. Bare lidt mere end ingenting.

Smid en 20’er til Læger uden Grænser eller en organisation der tiltaler dig.

Tilbyd en hjælpende hånd til din nabo.

Tal højt om, at ingen skal lide.

Mind din ven om, at vi alle fortjener et trygt hjem.

Det er ikke perfektion, der redder noget. Det er handling. Og håb.

Så hvad gør du i dag?

Jeg havde brug for, at række ud til nogen I dag og bare lige sige, giv et smil på din vej eller en kop kaffe til den hjemløse. Og hey – du læste trods alt hertil. Det har givet en tanke eller to. Og det er måske lige præcis det, der tæller i dag.

Pas på hinanden. Og tak, fordi du er her. .

#solidaritet #fred #fællesskab #ingenmåståalene