Feddit.dk

1243 readers

17 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago

MODERATORS

[email protected]

Svigerfamilie, far, ordets magt. Dilemma! (feddit.dk)

submitted 4 days ago* (last edited 4 days ago) by [email protected] to c/[email protected]

12 comments fedilink hide all child comments

Help!

Min svoger taler ret hårdt til sine børn. Især sætningen “hold kæft” bliver brugt. Ikke i affekt, men som en del af hans måde at opdrage på.

Og det skete igen i aftes, jeg var ikke selv til stede - men jeg kan mærke det i maven, når jeg hører det. Det går imod alt, jeg selv står for som far. Jeg vil ikke have, at mine egne børn hører det og tror, det er normalt. Og næste gang det sker, har jeg tænkt mig at sige direkte:

“Sådan taler vi ikke til børn i min familie. Hvis det ikke kan respekteres, skal mine børn ikke være til stede.”

Min kone mener ikke, vi skal blande os - det er hendes bror, og hun vil undgå konflikter. Men jeg kan ikke bare stå og smile, når nogen taler sådan til børn. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra.

Er det for meget? Eller er det rimeligt at sætte den grænse - også selvom det skaber dårlig stemning?

Vi kom op og skændes lidt over det - måske en selvfølge når familien er indblandet, da hun mener jeg bliver for sort/hvid. Måske. Men uha, det er svært.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments

[–] [email protected] 4 points 3 days ago* (last edited 3 days ago) (1 children)

Jeg har en veninde, hvor jeg har det svært med måden, hun opdrager på. Hun kan for eksempel finde på at kalde sit grædende barn “drama queen” foran ham og smågrine lidt af, hvor “dramatisk” han er. Han er ikke dramatisk — han er bare så ked af det.

Jeg vælger ikke at påtale det direkte, fordi det er meget følsomt. I stedet reagerer jeg anderledes i situationerne og forsøger at påvirke gennem min egen adfærd — vise en anden måde at være forælder på, uden at dømme eller belære.

Jeg kan også finde på bare at tale om situationer jeg selv synes har været svære med ungerne eller minder om noget jeg har set hende i og tale om hvad jeg gjorde, uden at nævne hende eller hendes børn.

Det er min overbevisning, at alle forældre gør deres allerbedste (også når det ikke er godt nok) og jeg ved at det er sårbart at få antydet at man er utilstrækkelig eller ligefrem skadelig som forældre... Derfor ville jeg ikke konfrontere, men forsøger at nudge.

[–] [email protected] 3 points 3 days ago

Kæmpe respekt for den måde, du håndterer det på. Det er virkelig en svær balance - at stå ved sin egen mavefornemmelse uden at pege fingre eller gøre nogen forkert. Du viser faktisk præcis den empati, som barnet i situationen mangler og det smitter. Din måde at nudge på, med ro og nærvær, gør meget mere end en direkte konfrontation ofte ville. Og du har helt ret.. Selvfølgelig gør de fleste forældre gør det bedste, de kan med det overskud, de har. Men det gør stadig en forskel, at der er nogen i rummet, som tør være en anden stemme – også selvom det kun er gennem handling.