Jeg finder det også interessant, at en platform der har markedsført sig selv på, at man ikke kan være anonym, og skal verificeres med MitID, ikke har taget højde for hvordan man håndterer borgere med navne- og adressebeskyttelse.
Man skulle tro det var sådan noget der ville have dukket op i deres testfase., men det kan være de ikke havde nogen testere med beskyttelse.
Umiddelbart tænker jeg, at folk der har beskyttelse ikke vil have deres rigtige navn på, eller have deres postnummer tilgængeligt. Den stod som default til at vise ens postnummer.
En søgning på "navne" viser mange med beskyttelse, hvor deres lokation er synlig, og nogle har så valgt at bruge titel-feltet i profilen til at skrive deres navn, indtil de finder en løsning på hvordan man kan have navne- og adressebeskyttelse, og stadig fremstå som en "rigtig" bruger:
Det bliver spændende at se hvordan de får løst det dilemma.