this post was submitted on 28 Jun 2025
14 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1243 readers
18 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Godmorgen.
Synes du skal mærke efter hvad der reelt ligger bag ordene. Er det i virkeligheden ment hårdt og brutalt, eller er det måske bare måden de snakker på i familien? Fx kan jeg sagtens kalde mine unger fuck fjæs, bølle, røv osv. Det er bare vores måde at snakke på, faktisk en lettere kompleks måde at bruge sproget på - man siger noget tilsyneladende grimt som egentlig bare betyder: hej dejlighed, godt se se dig. I gymnasiet kældte os mænd der var gode venner hinanden for pikhoved. Kan man snakke sådan til hinanden, uden at det skaber problemer, er der tillid og nærhed. Man vil aldrig sige sådan til en persons man ikke er tryg ved.
Pointen er at sproget er meget komplekst, og måske fornemmer vi ikke alle nuancer.
Hvis han bruger ordene til bare at lukke ungerne ned med magt, er det træls.
Jeg tror ikke dine unger på noget plan kommer til et føle at det er ok at blive behandlet sådan. Ej heller at behandle andre sådan. Din svoger er ikke en primær omsorgsperson for dem. Hvis du behandlede dine børn sådan, ville det printe sig i deres selvopfattelse og selvværd, og så vil de senere i livet forvente at det er sådan andre mennesker skal behandle dem. Hvis dine børn ser en dokumenter om børn i Afrika der sulter, vil de heller ikke tro at de selv skal sulte. Unger er ret kloge ; ) default ved de godt det er forkert. Jeg taler ret ofte med mine unger om andres adfærd. Stiller dem spørgsmål og lader dem selv reflektere sig frem til noget. Efter de har tænkt, byder jeg også ind med noget reflektioner. Jeg ville spørge dem:
"hvad synes i om når svoger siger hold kæft"
"Hvorfor er det nederen"
*Hvad føler hans børn, tror I"
Samtalen ville gå. Ville selv forklare hvad det psykologiske gør ved mennesker at blive behandlet sådan. Ville bruge situationen til at uddanne mine unger. Jeg ville ikke skærme mine unger mod det.
Hvad kommunikationen til din svoger angår, er den kompleks. Det er selvfølgelig vigtigt at du respektere fru Sommerhaves ønsker. Men lige i denne situation, er der nogle unger indblandet, der bliver behandlet dårligt. Og dem har man selvfølgelig et ansvar overfor.
Jeg kommunikerer meget anderledes end @[email protected]. Er slet ikke så socialt intelligent ;)
Jeg ville forklare svogeren hvad jeg mener det gør ved mennesker at blive talt sådan til. Ikke fordømmende eller i en særlig alvorlig eller opdragende tone. Det får folk i forsvar. Bare roligt og faktuelt. Så kan man jo håbe det planter nogle reflektionsfrø i hans hans hjerne.
Tak for et virkelig stærkt og nuanceret svar.
Det med sprogets kompleksitet og intentionen bag - det rammer godt. Jeg er helt enig i, at sprog kan være både sjovt, kærligt og legende, og vi bruger det faktisk også selv sådan herhjemme. Vi kalder også hinanden tossede ting i kærlig tone - det er noget af det fineste, når det netop bygger på tryghed.
Her er alle børnene bare under 7, så jeg tænker nogle gange, at der måske er en anden sårbarhed i spil, og at de stadig er i gang med at afkode hvad der er for sjov, og hvad der ikke er. Men som du også siger - unger er omstillingsparate og klogere end vi tror. De kan godt navigere i forskellige arenaer, og det er en vigtig pointe, jeg tager med mig.
Der hvor det lander tungt i mig, er nok det du også nævner: hvis sproget bruges til at lukke ned - ikke forbinde. Hvis det bliver magt og afmagt, ikke kærligt drilleri.
Jeg synes virkelig godt om din tilgang med at tale med børnene om det. Stille åbne spørgsmål og lade dem mærke efter, før vi voksne propper vores egne svar på. Det vil jeg tage med mig. Det giver faktisk en mulighed for at styrke deres dømmekraft og empati - og det føles godt og rigtigt.
Og ja - samtalen med fru Sommerhave er stadig første skridt. Det er hendes bror, og jeg vil gerne finde en vej, hvor vi både kan tale ærligt og vise respekt, samtidig med det ikke skal være totalt royalt og formelt i tonerne. Måske kan noget af det, du skriver, give hende en anden vinkel på det. Så må vi se, om vi sammen kan plante nogle reflektionsfrø - roligt og uden drama.
I er så kloge herinde altså - tak for at I gider dele jeres tanker. Det betyder meget.