Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har afsluttet en landsdækkende afstemning om, hvilke fænomener danskerne anser som vigtig levende kulturarv. Over 59.000 stemte, og de fem mest populære bud skal nu nomineres til UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

De fem udvalgte er:

1. Højskoler – 7.176 stemmer
2. Pølsevogne – 6.952 stemmer
3. Håndbold – 5.762 stemmer
4. Foreningsliv – 5.613 stemmer
5. Tillidssamfundet – 4.345 stemmer

Disse kandidater bliver nu optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kulturarv, som er første skridt i processen mod international anerkendelse via UNESCO.

Ministerens håb er, at Danmark – ligesom Cuba med rumbaen, Frankrig med baguetten og Japan med sakebrygning – kan få danske kulturudtryk som f.eks. pølsevognen med på den globale liste. Ifølge ham er kulturarven en “livsvigtig eliksir”, der skaber samhørighed.

Hovedpointe: Debatindlægget advarer mod, at det danske demokrati i stigende grad præges af teknokrati og en lukket politisk kultur. Det fører til politisk afmagt, svækket tillid og grobund for populistisk utilfredshed.

Centrale argumenter:

1. Demokratisk mistillid og faldende deltagelse En analyse fra Mandag Morgen dokumenterer lav valgdeltagelse og stigende afstand mellem borgere og beslutningstagere. Mange føler sig udelukket fra det demokratiske fællesskab.

2. Magtens koncentration og teknokratisering Politikken professionaliseres, og beslutninger træffes i lukkede forligskredse. Magten præsenteres som rationel og nødvendig, uden plads til åben debat eller borgerinddragelse.

3. Systemets selvbeskyttelse Ifølge skribenterne er der opstået en ny systemlogik, hvor målet er at beskytte systemet snarere end borgerne. Mette Frederiksens udtalelse om at "systemet skal beskyttes mod de forkerte borgere" fremhæves som et klart eksempel.

4. Enighed i magteliten En ny undersøgelse viser, at den danske magtelite – på tværs af fag og sektorer – deler teknokratiske overbevisninger og en afpolitiseret tilgang til ledelse og styring. Det gør det svært at udfordre eller forny den førte politik.

5. Konsekvenserne: afmagt og autoritære tendenser Når borgerne ikke føler sig hørt, fører det til politisk passivitet, vrede og øget modtagelighed for populisme. Teknokratiet skaber et vakuum, der kan udvikle sig til frustration og social uro.

Forslag: Skribenterne efterlyser et reelt opgør med teknokratiet og en genrejsning af et demokratisk system, der bygger på borgerinddragelse, gennemsigtighed og viden som fælles grundlag for beslutninger.

Den Danske Ordbog på nettet har tilføjet tusindvis af lydeksempler på udtale af danske ord. Også dem, der kan være uenighed om.